Sydkystens logoOcean City Square Dancers har et formaliseret samarbejde med Sydkystens Squaredancers i Ishøj.  Der er mange lighedspunkter mellem de to klubber, og ved at koordinere vores undervisningsudbud har vi givet vores dansere et bredere valg - til glæde for alle.  Det er sådan, at man kun behøver at betale kontingent til den éne klub, så har man ret til at danse i begge klubber alene ved at betale danseafgift.

Vi tror på dette samarbejde, og det er en fornøjelse at være med ved de besøgsaftener, der arrangeres de to klubber imellem - på tværs af danseniveauerne.  Ved det seneste besøgsarrangement, som foregik hos Sydkysten, var der mere end 50 dansere, der oplevede den feststemning, som fremkommer, når gode venner besøger hinanden.

Vi arbejder også sammen omkring workshops og hvervekampagner, og vi udformede sidste år en fælles folder, der beskriver aktiviteterne i de to klubber.

Tryk på Sydkystens logo her øverst til højre for at komme til vores venskabsklubs hjemmeside.

Fra Ocean City's side ser vi frem til at fastholde - og udbygge - dette samarbejde.