Vi er en klub, der gør alt hvad vi kan, for at leve op til squaredansens formål, som bland andet er
  • at give lige dele motion til krop, sjæl og lattermuskler
  • at skabe sjovt og hyggeligt samvær med gode venner og bekendte

Sagt kort er squaredans "venskab sat til musik".

Ocean City Squaredancers er startet i 1992 og vi er ca. 100 medlemmer, som ikke alene kommer fra Solrød med opland, men fra det meste af Sjælland og naboøerne.  Klubben er hjemmehørende i Solrød kommune, og vores adresse er

  • Ocean City Square Dancers
  • Postboks 45
  • DK-2680  Solrød strand

Vores undervisning foregår hovedsageligt på Munkekærskolen i Solrød.

Foruden undervisningen mødes vi til fælles dansearrangementer på tværs af de hold, vi danser på til undervisningen. Her hygger vi os og danser i vores almindelige tøj.  Mange af klubbens medlemmer deltager også gerne i de forskellige stævner, som de forskellige klubber arrangerer.  Ved disse lejligheder er der mange, der "klæder sig ud" i festlige, flotte og farverige squaredanserdragter.

Hvis du kunne tænke dig at finde ud af, hvorfor vi nyder dansen, er du velkommen til at besøge vores klub og eventuelt være med ved en gratis prøveaften.